Søren Bækkel

Han er autodidakt kunstner og siden 2019 har kunsten været hans levevej.

Hans kunstneriske rejse har været dybt præget af min fascination af materialers historie og transformation. Gennem årene har han udforsket, hvordan skrot og genbrugsmaterialer kan omskabes til noget unikt, der fortæller en historie samtidig med, at det vækker følelser og refleksion hos beskueren.

Denne proces med at forvandle det uønskede til noget meningsfyldt har givet ham en dyb respekt for materialernes oprindelse og deres potentiale. Han ser hvert stykke skrot som en brik i et større narrativ, der venter på at blive udfoldet. Hans tilgang handler ikke kun om æstetik, men også om at skabe en dialog mellem det gamle og det nye, mellem det kasserede og det skattede.

Han arbejder skulpturelt, primært med genbrugsjern. Hans værker er inspireret af former som dyr og mennesker.

Han støtter genbrug og finder det meningsfuldt at give nyt liv til ting, der ellers ville ende på skrotpladsen.

Hver skulptur bliver en refleksion af det liv, materialerne har levet, og de hænder, de er gået igennem, før de endte hos ham. Han nyder at finde de små detaljer i rustne stykker jern eller skæve former, der fortæller en historie, og som kan integreres i hans værker. Det er i denne proces, at kunstens magi opstår – når noget tilsyneladende glemt eller ubrugeligt bliver transformeret til en del af en større fortælling.

I hans atelier, omgivet af rustne stykker jern og genbrugsmaterialer, finder han inspiration i hver eneste detalje. Processen med at skabe handler lige så meget om at lytte til materialernes egen historie som om at forme dem til noget nyt. Når han samler en skulptur, ser han det som en form for samarbejde – et partnerskab mellem ham og materialet, hvor dets tidligere liv påvirker hans kreative beslutning. Dette samarbejde gør hvert kunstværk unikt, fyldt med lag af mening og historie.

Hans kreationer bliver ofte til gennem en intuitiv proces, hvor materialernes egen karakter og særpræg guider ham. Han ser det som en slags symbiotisk forhold, hvor han både udforsker og respekterer det materiale, som tidligere har haft en funktion. Der ligger en dyb tilfredsstillelse i at finde skønhed i det uperfekte og omskabe det til noget, der taler til både øjet og sjælen. Hans kunst er således ikke blot et udtryk for kreativitet, men også en hyldest til det forladte og det undervurderede.

Hans værker består ofte af gammelt værktøj, bolte, møtrikker, afklip og rester fra udskæringer, tandhjul, kæder og meget mere. På afstand vil de kunne genkendes som dyre- eller menneskelige former, men ved nærmere eftersyn vil man opdage de individuelle komponenter, der udgør skulpturen. Dette element inviterer yderligere til dybere udforskning. 

Hans kunstværker søger at vække eftertænksomhed hos beskueren, ikke kun omkring skønheden i det genbrugte materiale, men også dets historie og plads i verden. Han ønsker at skabe kunst, der fortæller historier om transformation og bæredygtighed, og som inviterer til en dialog om vores forhold til materialer og forbrug. Gennem hans værker håber han at inspirere til en større bevidsthed om, hvordan vi kan værdsætte og genbruge det, vi ellers ville afvise som ubrugeligt.