Pernille Bejer og Jens Chr. Jensen
Spor og poesi i Kunstbrænderiet.
Sandet er revet, vinen er skænket op, når Vejle Kunstforening byder indenfor i Kunstbrænderiet til fernisering lørdag d. 24. maj kl. 11 med den enestående sammensætning af grafikeren Pernille Bejer og billedhugger og skulptøren Jens Chr. Jensen.
Spor
Pernille Bejer er optaget af flader og streger, der med sine spor efter penslen, spartlen eller radernålen og uden de store armbevægelser formår at få de elementer til at synge og skabe bevægelse i hendes helt egen unikke billedverden, der oftest udspringer fra naturens spor. Sporene i sandet, når vandet trækker sig tilbage, sporene efter en storm, dyrs spor, vækstens spor.
Pernille Bejer er udleveret til den rent sort/hvide verden eller en skala i jordfarver. Kontraster og overgange mellem lys og mørke, lethed og tyngde er omdrejningspunkter for hendes arbejde. Farver er for hende ikke nødvendige, men de kan ind i mellem pirre med en diskret accent og også nogle gange knalde fuldt ud på værket.
Pernille Bejers billeder er nogle, der vinder, jo længere, man kigger på dem. De røber en stærk iagttagelsesevne, en fin intuition og en fast vilje. Noget som kun en dygtig kunstner magter.
Hun har arbejdet intensivt med grafik de sidste 10 år, og stået i lære tidligere hos bl.a. Finn Severin Bolther, Esbjerg er uddannet arkitekt ved Arkitektskolen i Aarhus, medlem af Danske Grafikere og Fyns Grafiske Værksted. Hun har haft eget grafisk værksted siden 2003, hvor hun arbejder om ikke dagligt så hver uge med grafik. Pernille Bejer har indrettet og er ansvarlig for det grafiske værksted i Kunstnerhuset i Skærbæk.
Materialernes poesi
Faktisk er det på flere måder begrænsende at betegne Jens Chr. Jensen som blot skulptør eller billedhugger, da hans kunstneriske praksis er lige så grundfæstet i installationer og assemblager som i den rene skulptur. Det er dog i skulpturens formrelaterede karakter, man skal finde platformen, hvis Jens Chr. Jensens værk skal beskrives i enkelte sætninger. Jens Chr. Jensens fascination af og sans for materialer – det generte hverdagsagtige, det kasserede og det forgængeliges iboende skønhed – er uanfægtelig. Det kræver et betydeligt veludviklet og selektivt samlerøje at spotte emnerne til den anselige produktion af hans værker. Hans forskellige fascinationer røber, at her er tale om en klassisk funderet kunstner, hvis kunstneriske fundament er materialerne og håndværket.
Opbygningen af værkerne er som oftest forbundet til fund, han gør her og der. Jens Chr. Jensen er en samler, og dette skal ikke ses som et klunserbehov hos kunstneren. Jens Chr. Jensen ser mulighederne i ting, som forbrugssamfundet har kasseret og bortkastet. Dermed forvandler han skrammel om til kunst, og der er vel at mærke tale om kunst, der rummer udtryk af stor elegant skønhed.
Jens Chr. Jensen er medlem af Billedkunstnernes forbund, BKF Dansk Billedhuggersamfund og repræsenteret/ udsmykket på bl.a. Billund Skulpturpark, Mestske Muzeum, Kralupy, Tjekkiet, Vestjyllands Kunstmuseum
Udstillingen kan ses fra den 24. maj med fernisering kl. 11 og til med den 22. juni
Alle er velkommen og der er fri entré.
Kunstbrænderiet har åben onsdag til fredag fra kl. 12 til 16 og lørdag, søndag fra kl. 11 til 15.
Udstillinger
Aktuelle
Køb kunsten
Tidligere udstillinger
Ønsker du at udstille?
Aktiviteter
Årskalender
Foredrag
Kunstrejser, udtagelser
Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Medlemsfordele
Kontingenter
Vejle Kunstforening
Formål
Bestyrelsen
Historien
Møllen, Vejle
Kontakt, informationer
Vedtægter
Sponsorer
Kunstbutikken
Links