Jonna Pedersen

18. maj - 16 juni 2024

På udstillingen viser hun maleri, collage, tegning og linoleumssnit

Udstillingen rummer værker, der spejler eksistens igennem velkendte billedelementer som sko og særlige klæder. Man siger, at klæder skaber folk. Nogle klæder får karakter af public statements, og andre bliver til ikoner for en tid eller kultur. Jonna Pedersen er optaget af, hvordan særlige klæder udtrykker værdier og holdninger og fortæller noget om, hvordan vi mennesker er til i verden. Til udstillingen har hun særligt fokuseret på pink klæder bl.a. en Barbie og Dolly Parton dragt samt Ringo Starrs jakke. Malet som påklædningsdukke-tøj, altså uden personen som kan låse fortolkningen fast. Beskueren kan selv ”påføre” sig tøjet som en slags forklædning eller udsagn til forskellige situationer i livet.