GrafiskVærksted Vejle

4. juli - 2. august 2026

Sommerudstilling i Vejle Vindmølle

 

Igen i år viser Grafisk Værksted Vejle sine værker frem på vores sommerudstilling, med åbning lørdag 4. juli 2026 kl. 11. i Vejle Vindmølle,

AGLAIA DÖRIG begynder med et stykke hvidt papir, hvor former og farver gradvist tager form og til sidst bliver til et billede. Det fascinerende er rejsen fra ingenting til et stadig tydeligere, synligt udtryk på papiret. Inspirationen kan komme fra en tanke, en idé, en følelse, en lyd, en genstand eller blot en leg med farve og form.”

CLAUS FREDERIKSENs workflow er egentlig ret klassisk. Tingene dukker op i hans hoved. Tit og ofte når han ligger imellem den vågne og den sovende bevidsthed. Værkerne til 2026, er inspireret af klassiske color globes, der er en slags ”sfæriske farvepaletter”. Han har valgt 3 farveskemaer til værkerne: ”Classic”, ”Jewel” og ”Pastel”. Det tog et par editions inden de endelige værker var på plads.

DITTE MCILQUHAM SKOV at skabe linoleumstryk med naturen som motiv er en meditativ og lettilgængelig proces, især for hende som autodidakt kunstner. Naturens organiske former – blade, grene, dyr og landskaber – egner sig særligt godt til linoleumssnit og det grafiske udtryk. Teknikken kræver hverken et dyrt atelier eller en lang kunstnerisk uddannelse for at skabe smukke resultater.

ELISABETH KIEFER I hendes kunstneriske virke arbejder hun med mange forskellige materialer og udtryksformer, blandt andet tegning, grafik, maleri og keramik. Hendes grafiske værker er ofte fabulerende og humoristiske. Hun arbejder ofte med tematikker, hvor grafik, tegning og skulptur indgår i en samlet sammenhæng.
Hun er medlem af Hybriderne i København samt af Grafisk Værksted Vejle.

MERETE WØLDIKE arbejder med tegning og grafik som hendes primære udtryksformer.I hendes tegningen benytter hun forskellige materialer som tusch, grafit, pastelkridt og viskelæder. Formaterne er ofte store, og billedet opstår intuitivt, indtil det færdige udtryk træder frem. I grafikken eksperimenterer hun med collografi.Serien er inspireret af naturens forunderlige former og blandt andet af mælkebøttens insisteren på at vokse og berige os med sine ”solblomster”.

NIELS DAMGÅRD deltager i årets sommerudstilling i Møllen med en serie store linoleumstryk: fire masker, som kan stå hver for sig eller kombineres og trykkes sammen på utallige måder. Masken er hans gennemgående tema. Han oplever, at vi ofte tager masker på eller skjuler os bag roller, måske for at styrke vores selvtillid eller udstråle autoritet. Nogle gange skifter masken hurtigt med situationen, og derfor opstår spørgsmålet, om der findes en kerne under masken, som vi selv kan genkende.

PETER WADE arbejder ofte spontant, også efter at de første streger er skåret. Tanker og indtryk samler han i sin skitsebog eller direkte på stokken eller pladen. Motiverne kan udspringe af fotos taget i naturen eller i byrummet, men også af billeder, jeg ser på himlen. Han arbejder med både højtryk og dybtryk i træ- og linosnit samt dybtryk i plastplader og genbrugskarton. Motiver kan også opstå i overflader, han lægger mærke til undervejs.

SØREN BJÆLDEs billeder er forsøg på at fortælle litterære historier med streger, farver i stedet for med bogstaver, ord, og motoren er mødet med tusch, krydsfiner, forsider af Anders And-bladet den gang i midten af forrige århundrede.

 

Udstillingen kan ses frem til og med d.2. august 2026 i Vejle Vindmølle

 mandag, tirsdag lukket

onsdag – søndag kl. 12 – 16