Karen Marie Fredslund - Ragne Sigmond
15. april - 14. maj 2023
En ny udstilling med to helt exceptionelle kunstnere åbner lørdag den 15. april kl. 11
i Vejle Kunstforenings udstillingssted Vejle Vind Mølle
Ragne Kristine Sigmond er prisvindende norsk fotograf, som bor med sin familie i Aarhus.
Udover en mangeårig karriere som underviser, med lys som speciale, arbejder Ragne med kunst-fotografi og eksperimenterer bl.a. med lysmalingsteknikker. Her tilfører hun liv til temaer med mennesker, træer og andre objekter med et skær af magi.
Ragne er netop kåret til årets fotograf i NM arrangeret af Landskonkurransen, Norges Fotografforbund, og derudover kåret med Årets Billede i kategorien “Kreativt Portræt”
Ragne er meget nysgerrig af natur og søger hele tiden at udvikle sig med bl.a. brug af lys som bærende værktøj i den fotografiske proces.
Karen Marie Fredslund har i mange år været tiltrukket af forfaldets æstetik og har set det interessante i den patina, som tid, vind og vejr har tilført genstande. I tiden på Århus Kunstakademi 2002 – 2006, blev der eksperimenteret med alverdens materialer og udtryk. Der kom hun for alvor i gang med at omdanne metal, gummi, pap/papir, tekstiler osv. til skulpturer og billeder. Plastik og glasfiber som er gennemsigtigt, lever optimalt ved at få tilført lys. Materialerne finder hun på skrotpladser, i naturen, på rejser, i havne – hvor som helst.
Hun ser en udfordring i at bevare respekten for den historie, som materialet har fået med naturens hjælp. Det endelige udtryk kan være inspireret af et tema, men bestemmes i høj grad af, hvad materialet kan, og hvordan det kommer til sin ret.
En fælles interesse de to udstillere deler er hvad naturen og tidens gang gør med overflader og genstander. Forvitring og forfald har sin egen poesi og formidles i alt fra visuelle billedfortællinger hvor græskar til forveksling ligner fugle og et flygel er blevet stumt og overtaget af naturen. Dette at tage materialer ud af sin oprindelige kontekst og sat ind i en ny er en evig inspirationskilde, noget Ragne fandt genklang i, hos Karen Marie første gang hun så hendes værker for 10 år siden.
Flere af udstillingens billeder er fra et samarbejdsprojekt.
Udstillingen åbner lørdag den 15. april kl. 11 og kan ses onsdag til søndag kl.12 til kl.16 frem til og med den 14. maj 2023
Der er fri entre
Udstillinger
Aktuelle
Køb kunsten
Tidligere udstillinger
Ønsker du at udstille?
Aktiviteter
Årskalender
Foredrag
Kunstrejser, udtagelser
Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Medlemsfordele
Kontingenter
Vejle Kunstforening
Formål
Bestyrelsen
Historien
Møllen, Vejle
Kontakt, informationer
Vedtægter
Sponsorer
Kunstbutikken
Links