gabriel bødker johnson

once upon a time in Trondur

’once upon a time in Trondur’’ er en udstilling der handler om at være rastløs men samtidig enorm ambitiøs. Da gabriel bødker johnson var teenager var Trondur et fristed, som han sammen med sine venner besøgte for at tale om livets store emner.

 

De skatede i det cirkulære parkeringshus for at mærke livets sus, og når politiet kom kørende op i deres biler, pilede de ned ad trappen og videre ud i de sene sommeraftener. Fremtiden, og hvad der nu engang skulle blive af dem, var en af de ting, som de ofte talte om. Det var første gang han for alvor mærkede rastløsheden, som nu, anno 2022 har vist sig at spille en vigtig rolle i hans liv.

 

I foråret 2021 afholdte han sin første udstilling på strøget i København, en udstilling der spredte sig over 4 etager og lige ved siden af Rundetårn – adskillige artikler, et interview og en forside plads på dr.dk.

 

De fleste af værkerne er malet mellem slutningen af 2021 og starten af 2022. De handler om rastløshed og hvor svært det er altid at træffe de rigtige beslutninger. Der er altid noget at holde fast i, nogle gange er det de små skridt livet handler om. gabriel bødker johnson er stolt af at kunne præsentere sin udstilling: once upon a time in Trondur og sine værker i en af Vejles mest genkendelige bygninger. Møllen der har beskuet det meste af hans ungdom.

 

Udstillingen er dedikeret til hans Mor fordi hun igennem sin opvækst altid har ladt ham være vild, og fordi hun lod ham være ung uden bagkant. Uden hende ville han hverken være hvem, eller hvor han er i dag.

 

Udstillingen kan ses med åbning den 23. april kl. 11 og til og med den 29. maj

onsdag – søndag 12 – 16