GrafiskVærksted Vejle
  1. maj - 6. august 2017

"Rejse"

En rejse gennem livet – en indre rejse – en ferie – ordets rejse mellem to personer.

Fortolkningerne af ordet ”rejse” er mange, når 15 af GrafiskVærksted Vejles medlemmer udstiller i Vejle Kunstforening, Søndermarksvej.

Foreningens medlemmer er alsidige kunstnere, og udstillingen præsenterer værker inden for grafik, foto, maleri, installation, skulptur og tegning.

GrafiskVærksted Vejles medlemstal vokser stødt og er nu oppe på 21. Medlemmerne kommer ikke kun fra Vejle, men fra hele Trekantsområdet. Værkstedet er glad for samarbejdet med Vejle Kunstforening, der nu lægger hus til udstillingen hen over sommeren.

 

De udstillende kunstnere er:

Anna Kjellerup, Anna Sofie Bank Erbou, Birgit Bisgård, Britta Egebjerg, Elisabeth Kiefer, Helle Koch, Karen Kirstine Ballegaard, Kurt Ejvind Nielsen, Mette Agerskov, Peter Wade, Pia Möller-Light, Ellen Susanne Baldus, Søren Bjælde, Tove Bjerrum, Vivi Linnemann.

Desuden gæsteudstiller den ungarske kunstner Erica Szöke, som tidligere på året havde et ”Artist in  Residence” ophold på GrafiskVærksted.