Bjørn Nørgaard19. august - 24. september 2017

Vandreudstilling fra Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger.

Vejle Kunstforening kan præsentere en udstilling af en af Danmarks mest kendte kunstnere, nemlig Bjørn Nørgaard med fernisering lørdag den 19. august kl. 11.

Udstillingen omfatter 28 grafiske værker fra perioden 1995-2015.

Bjørn Nørgaard har arbejdet på mange fronter: skulptur, maleri, installation, arkitektur, happening aktioner, tegneserier, kollektive film, tidsskrifter, bøger, demonstrationer, plakater, kammeropera, trykkevirksomhed og altså også grafik.

Han gjorde sig for alvor bemærket i offentligheden første gang i 1970, da han i en protest mod Vietnamkrigen slagtede en hest på en mark i Hornsherred og lod det filme. Værket, filmen “Ofringen”, blev udstillet på Louisiana.                                                                                                                                                                                        En del år senere blev han hyret til at lave 17 store gobeliner med billeder af Danmarks historie – en gave til Dronning Margrethes på hendes 50 års fødselsdag i 1990. Det tog ca. 10 år at lave de farvestrålende, vævede gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg.                                                                                       Ved indvielsen i 2000 overdrog Dronningens gobeliner til den danske stat.

De 28 grafiske værker, som udstilles i Vejle Kunstforening Møllen, er knap så store som gobelinerne. Men nogle af dem er lavet i samme periode.