Maja Landgren Germundsson

 

         

Maja Landgren Germundsson er født i 1975 og arbejder som udøvende tekstilkunstner. Hendes vej ind i det tekstile felt tog form gennem en bachelor i tekstil og formidling fra tekstiluddannelsen i Viborg, som hun afsluttede i 2009.
Hendes værker møder publikum på censurerede udstillinger og i kunstforeninger, virksomheder og gallerier, hvor tekstile teknikker får lov at træde frem i uventede sammenhænge.
Ved siden af hendes egen praksis underviser hun, leder Hammel Billedskole og fungerer som freelanceunderviser på flere kulturinstitutioner.

Hendes kunstneriske praksis udspringer af en nysgerrig og undersøgende bevægelse ind i materialer og teknikker. Hun søger efter de former, der ligger skjult lige under overfladen, som om de venter på at blive kaldt frem. Humor og tvetydighed sniger sig ofte ind i værkerne og åbner for flere lag af betydning. Hun broderer ofte på materialer, der ikke traditionelt forbindes med stof: filt, gammelt jern, dåser og autodele. I mødet mellem skrottets hårdhed og trådens blødhed opstår en særlig spænding. Den bløde tråd forandrer metallets væsen og giver det en ny stemme. For hende er tråden en pensel, der tegner med farve, struktur og rytme. Det alt for perfekte broderi kan blive stille og fladt; det levende findes i forskydningen, i uordenen og i eksperimentets åbne rum.

”Det smukke i det værdiløse” har i mange år været en ledestjerne i hendes praksis. Hun drages af det oversete: det, vi vender os bort fra, det afviste og det, der langsomt går i opløsning. I rådne æbler og citroner finder hun farver og nuancer, som kun forfaldet synes at kunne frembringe. Vi kasserer ofte mad og genstande, når vi ikke længere ser deres værdi, eller når de falder uden for vores forestilling om det perfekte. Hun har broderet en række planter, særligt dem vi ofte kalder uønskede, værdiløse eller blot ukrudt. Ukrudtsplanterne fascinerer hende, fordi de insisterer på livet. De vokser trods modstand og bærer ofte en stille, men markant skønhed. Hendes værker bevæger sig bredt, fordi hun hele tiden søger nye materialer, motiver og måder at arbejde på. Billeder og skulpturer vokser frem gennem langsomme processer, hvor tusindvis af sting samler sig til form. I de senere år har collagen også fået en vigtig plads i hendes praksis. Den giver hende et mere umiddelbart møde med form, farve, saks og papir og åbner for nye veje ind i det kunstneriske arbejde.