GrafiskVærksted Vejle

05. juli - 03. august 2025

Grafisk Værksted Vejle 10 års jubilæum

Ingen sommer uden en udstilling med Grafisk Værksted Vejle, derfor byder vi velkommen til 16 kunstnere i Vejle Vind mølle.

I år har Grafisk Værksted Vejle 10 års jubilæum. Det fejrer vi i denne udstilling. 16 kunstnere fra Grafisk Værksted bidrager med værker under den fælles titel  “ Grafisk Værksted Vejle i stort og småt – 10 års jubilæum

Aglaia Dörig: En farvekombination, en form, en tanke en oplevelse kan være udgangspunktet for at starte den kunstneriske proces hvor slutresultatet er ukendt. Hun blander gerne forskellige teknikker for at nærme sig motivet, Det spændende er vejen dertil.

Anne Fjeldvig: Hendes arbejde tager udgangspunkt i grafikken som kunstnerisk udtryksform, hvor hun undersøger forholdet mellem teknik, materiale og sanselighed. Hun er særligt optaget af den håndværksmæssige proces – det fysiske arbejde med tryk, snit, struktur og overflade. Det er i mødet mellem hånd og materiale, at værkets fortælling opstår. For hende handler grafikken ikke kun om motivet, men lige så meget om den taktile og tidskrævende rejse frem mod det færdige udtryk.

Annette Zierau:  Til farver der fortæller, øjebliksbilleder af naturens fragmenter. Eksponeret af solens energi og filtreret med farvetoner til nye vers.Værkerne har fælles afsæt i relationer til naturen og fejrer sommeren.

Birgit Frederiksen: Inspirationen og temaer finder hun i naturen, menneskelivet og litteratur.hendes medier er forskellige grafiske teknikker som træsnit, linoleumssnit, ætsning og herunder dybtryk og højtryk.

Birgit Kirke: hendes grafiske værker kan ses som landskabsportrætter; landskaber, der læner sig op ad observationer. Værkerne har også iboende følelsesmæssige lag; nostalgi, erindringer, ro, ønsket om fortsættelse, drømme, længslen efter noget. Inspirationen og motiverne til værkerne hentet fra Færøerne, hvor hun kommer fra.

Som grafiker synes hun det er inspirerende at afprøve og arbejde med forskellige teknikker.

Til denne udstilling har hun lavet et stort monoprint. Derudover har hun lavet tre mindre tryk med Tetrapak. Det foregår på den måde, at motivet ridses i Tetrapakningen, som ofte er tom mælkekarton, juicekarton eller lignende genbrugsmateriale. Det tydeligt ses i trykket.

 

Claus Frederiksen: hans workflow er egentlig ret klassisk. Tingene dukker op i mit hoved. Tit og ofte når jeg ligger imellem den vågne og den sovende bevidsthed. Mange af mine ideer drejer sig rundt om brugen af typografi. Alle mine værker ender med at blive til virkelighed i Adobe Creative Cloud (Photoshop, Illustrator osv.). Værkerne i dette års udstilling er 2 værker. Det ene med et udvalg af de ”tabte hunde”, der aldrig kom med på udstillingerne i de 9 år jeg har været en del af GVV. Og det andet er dé værker der kom med.

Ditte Mc. Ilquham Skov: Hun er autodidakt kunstner. Hun tegner og elsker grafik, tegning og kunst. I hendes hjem har hun et keramikværksted. Hun har haft udstilling på Børkop Bibliotek Kunstskabet. Hun har været på et af de lange kursus ophold/Engelsholm: I varmt glas, smykker, keramik. Hun har deltaget i book art Århus. Hun har skrevet og illustreret 2 børnebøger: Den lille heks og PI. Selvom hun ikke har fået dem udgivet, så er hun stadig forfatter til dem.

Elisabeth Kiefer: I hendes kunstneriske arbejder hun med mange forskellige materiale og udtryksformer: Tegning, grafik, maleri, keramik m.m.

Hendes grafiske værker er ofte fabulerende og humoristiske.

Hun arbejder ofte med temaer, hvor grafik, tegning og skulpturer hænger sammen. Hun er medlem af Hybriderne, København, samt medlem af Grafisk Værksted, Vejle.

 

Merete Wøldike Schmidt: Livstid 1 og 2 – ældre mennesker (kroppe) – livet har været levet og leves stadigt – vi er forbundet med naturen og den med os.

Tajogaite  – Liv og Død  – Vulkan område på La Palma. Dramatisk natur. Mønsterbryder – Vild natur, smuk og dramatisk. Hun har været optaget af muligheder indenfor collografiske tryk. Hun eksperimenterer og er slet ikke færdig… Hun arbejder med egne tegninger og fotos i mine tryk.

Niels Damgård: Til udstillingen i år byder han primært ind med et par motiver udført i linoleum og trykt flere farver. Historiske og arkæologiske motiver mixes med natur- og kulturoplevelser i et forsøg på indkredsning af grundlaget for menneskets liv til alle tider. Der slås stort op med billedtitlerne ”Visdommens kilde” og ”Kulturens vugge”.

Peter Wade: Han bor i Vejle. Jeg arbejder ofte ret spontant. Tanker, indtryk, nedfældet i min skitsebog. Nogle gange ude fra fotos fanget i naturen eller byrummet, også billeder set på himlen. Nogle gange billede set i overflader. Arbejder med både høj- og dybtryk med træ- og linosnit og dybtryk i plastplader eller genbrugskarton.

Søren Bjælde: Hans billeder er fortællinger, og hans materialer er krydsfinér, som han lærte at kende i børnehaven, og tusch og pen, som han mødte i folkeskolens første klasse, da han sad ved træpulte og dyppede penne i blækhus. På vejen fra tuschtegning til træsnit kommer farverne til, hvis de får lov.

Tove Bjerrum: arbejder med forskellige former for grafiske udtryk – xerolitografi, serigrafi, collografi, træsnit og dybtryk . Hun inspireres af naturens foranderlighed – af verdens mangfoldighed. Jeg opsluges af detaljer, der skiller sig ud – af skæve vinkler, brudflader, skyggevirkninger. Jeg arbejder i feltet mellem ydre påvirkning og indre bearbejdelse.

Kurt Ejvind: Mit foretrukne motivvalg er det figurative, men naturens farver og udtryk er også mit afsæt. Udtrykket er
ekspressivt, hvor materiale- valg er lærred, papir, plastik. masonit. Arbejder fortrinsvis på de helt store
formater hvor jeg bedst kan udfolde mig.
Tegner ofte croquis efter model med kul og papir, og skitser med farvekridt på mine udlandsrejser er også
en stor del af min værkpraksis.
Jubilæumsudstillingen 10 år fra GrafiskVærksted Vejle har jeg valgt croquis tegninger igennem 10 år.
Forskellige modeller store og små samt formater i varierende størrelser er her mit afsæt til udstillingen til
Vejle Kunstforenings sommerudstilling 2025.

 Michal Ksiazek

Udstillingen kan ses fra d. 5. juli kl. 11 og frem til og med d. 3. august onsdag – søndag kl. 12 – 16.