Tine Meyer

Magisk collagerealisme i Kunstbrænderiet.

Der er lagt op til elegant og billedskøn nutidskunst i mesterklassen, når Vejle Kunstforening åbner udstillingen med kunstneren Tine Meyer lørdag den 4. oktober med fernisering kl. 11 i kunstforeningens stemningsfyldte udstillingshus Kunstbrænderiet Præstgyde 3, 7100 Vejle.

Tine Meyer er uddannet på École nationale superieure des beaux-art i Paris og Danmarks Designskole.

Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1988 samt på Charlottenborgs forårs- og efterårsudstilling i 1989, samt udstillet i et bredt udsnit af danske gallerier.

Tine Meyer har de senere år arbejdet med fotogra- vure. Man kan kalde den verden, som hun skaber for en magisk realisme, og er en slags collage- teknik, hvor fragmenter af det sete, sættes sammen på en ny måde til en ofte drømmeagtig virkelighed, hvor subjektet smelter sammen med omgivelserne, og afspejler en indre vision, som rækker ud over tid og sted. Inspirationen er hentet fra den sort/hvide stumfilm, som ofte skaber en anden virkelighed fordi den kan, men også forholder sig til sin samtid.

Med afsæt i de spektrale muligheder i toner fra sort til hvid, hyldes, også med humor, det overraskende- mimi- ske og teatralske – Chaplinske, Dreyerske univers. Det sort/hvide kan på en gang være helt nøgent, uden brug af effekt, afslørende og samtidig være helt overdådigt i sine nuancer i gråtone og og detaljerigdom.

Udstillingen kan ses fra den 4. oktober med fernisering kl. 11 og til med den 16. november

Alle er velkommen og der er fri entré.

Kunstbrænderiet har åben onsdag til fredag fra kl. 12 til 16 og lørdag, søndag fra kl. 11 til 15.