[vc_row row_height_percent=”0″ override_padding=”yes” h_padding=”2″ top_padding=”3″ bottom_padding=”3″ overlay_alpha=”50″ gutter_size=”4″ shift_y=”0″][vc_column width=”3/4″][vc_custom_heading heading_semantic=”h1″ text_size=”h1″ text_space=””]Horizont[/vc_custom_heading][vc_custom_heading text_size=”fontsize-992081″ text_height=”fontheight-357766″ text_space=”” text_weight=”500″]“horiZonter mødes” i Kunstbrænderiet, Vejle.[/vc_custom_heading][vc_gallery el_id=”gallery-202829″ type=”carousel” random=”yes” medias=”57332,57333,57334,57335,57336,57337″ carousel_lg=”1″ carousel_md=”1″ carousel_sm=”1″ gutter_size=”3″ media_items=”media|lightbox|original” carousel_interval=”3000″ carousel_navspeed=”400″ carousel_loop=”yes” carousel_nav=”yes” carousel_nav_mobile=”yes” carousel_nav_skin=”dark” carousel_dots=”yes” carousel_dots_mobile=”yes” carousel_dots_inside=”yes” stage_padding=”0″ single_overlay_opacity=”1″ single_text_anim=”no” single_overlay_anim=”no” single_image_anim=”no” single_padding=”2″ single_title_space=”” single_border=”yes”][vc_column_text]Kunstbrænderiet i Vejle viser en udstilling med Kunstnergruppen horiZont fra d. 28. juni – d. 10. august 2014. Gruppens 6 medlemmer er fordelt over Nordjylland, Sjælland og Sønderjylland.

Birgitte Ramskov og Tove Dehn med bopæl i henholdsvis Bagsværd og Gentofte, Ninne Nielsen og Søren Friis fastboende i Hirtshals, og Hanne Ida Helstrup og Lise Tuxen med adresse i Sønderborg.  I 2008 etablerede de fem kvindelige kunstnere gruppen. I september 2012 blev Søren Friis fast medlem efter at have deltaget som gæsteudstiller i horiZont´s udstilling på Augustiana Skulptur & Kunstcenter i Augustenborg.

Kunstnerne har gennem årene deltaget i adskillige gruppe- og soloudstillinger hver især. Søren Friis og Lise Tuxen er arkitekter fra Arkitektskolen i Aarhus, Hanne Ida Helstrup er grafiker fra Det fynske Kunstakademi, mens Tove Dehn, Birgitte Ramskov og Ninne Nielsen er billedkunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Tre af kunstnerne i horiZont har bl.a. solgt til Ny Carlsbergfondet.

Birgitte Ramskovs billeder er smukke og følsomme gengivelser af forunder-ligheden i naturen – udtrykt gennem akvarel, tusch og blyant i et og samme værk. Man aner hendes store samhørighed og indlevelse i de rytmer og klange, naturen kaster af sig. Hun arbejder med større serier, hvor den samlede ophængning står stærkt som et poetisk aftryk i rummet.

Tove Dehn arbejder med fotoserier fanget gennem sit kameras objektiv. ”Bispebjerg Hospital” og ”Uden for sæson” er serier, der vises på udstillingen. Hun har bearbejdet billederne for overflødige detaljer og tilsammen udtrykker de deres egen indre ro, hvor klare og maleriske farver samles til ét fælles indtryk. Hendes skarpe iagttagelse af den historie hun vil vise, står stærkt aftegnet både i det enkelte foto, men også i den sammensatte ophængning.

Søren Friis har arbejdet professionelt i mere end 25 år med arkitektur og design. Arbejder nu hovedsageligt med skulptur. De foretrukne materialer er trælister, rundstokke, karton og store metalbølgeplader. Farven indgår som en naturlig del og har næsten altid en betydning i hans værker. Hans skulpturer står rene og klare og ofte vinklet med en finurlig gentagelse, der understreger værkets udtryk.

Ninne Nielsen får inspiration fra dagligdags motiver, – bordet med dug, blomster, skål og frugter. Opstillingerne står skarpt på lærredet i hendes helt egen farverige, men enkle fortolkning. Landskabet er hendes anden motivverden, hvor bakkernes og klitternes kurver farves af årstidens lys. Hun inddrager nu også digital bearbejdning, og giver dermed sine værker en ny overraskende drejning.   

Lise Tuxen har arbejdet professionelt med arkitektur i næsten 30 år sam-tidligt med maleriet. Hun arbejder koloristisk, hvor penselstrøgenes aftegninger i høj grad er med til at bestemme maleriets endelige karakter. Hendes landskabsmalerier fremstår med en kraft og rytme, der fastholder det umiddelbare, skitseagtige udtryk. I ”spejlinger i vand” indfanger hun en flig af det uudgrundelige.

Hanne Ida Helstrup arbejder som gruppens grafiker med ætsninger og unika værker raderet i plexiglas. Hun opnår stor stoflighed bl.a. ved hjælp af det utraditionelle værktøj boremaskinen. Hun antyder ensomheden og drama-tikken i sine raderinger af kulturlandskaber. Stubbene fra nedlagte majsmarker bliver i hendes hånd til rytmiske spor, hvor linjer og tætte kompakte former leder tankerne mod konfrontation og slagmark.

Alle er velkommen og der er fri entré.

Kunstbrænderiet har åben onsdag til fredag fra kl. 12 til 16 og lørdag, søndag fra kl. 11 til 15.

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column column_width_percent=”100″ overlay_alpha=”50″ gutter_size=”3″ medium_width=”0″ mobile_visibility=”yes” mobile_width=”0″ shift_x=”0″ shift_y=”0″ z_index=”0″ width=”1/4″][vc_separator][vc_column_text]Udstillinger
Aktuelle
Køb kunsten
Tidligere udstillinger
Ønsker du at udstille?

Aktiviteter
Årskalender
Foredrag
Kunstrejser, udtagelser

Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Medlemsfordele
Kontingenter

Vejle Kunstforening
Formål
Bestyrelsen
Historien
Møllen, Vejle
Kontakt, informationer
Vedtægter
Sponsorer
Kunstbutikken
Links[/vc_column_text][vc_separator][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text][printfriendly][/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row]