Årskalender 2022
Få overblik over udstillingskalenderen 2022.
Åbning af ny udstilling kl 11.00 - 16.00 – gratis adgang.
Vi tage forbehold for evt. ændringer.
2. februar – 6. februar
Fremvisning af
kunst til bortlodning.
12. februar – 13. marts
Jubilæumsudstilling
Tiden – lige nu
Kunstforeningen viser i anledning af sit 90-års jubilæum et øjebliksnedslag blandt vejlensiske kunstnere, der LIGE NU på forskellig vis, markerer sig i deres virkefelter og som også i deres virke rækker aktivt ud på den nationale – og internationale kunstscene. Vejle Kunstforening ønsker hermed at være med til at sætte fokus på kommunens kunstnere, at synliggøre både værker og den værdi byens kunstnere har for lokalsamfundet.
Udstillerne er claus ejnar, Britta Egebjerg, Lisbeth Ellinor, Flemming Jarle, Lene Juhler, Sarah Scheel, Daniel Svarre og Ole Aakjær
19. marts -13. april
Anders Kirkegaard
De seneste fire år, har Kirkegaard arbejdet med alterudsmykningen til Skt. Nikolai Kirke. Udstillingen rummer især udkast og forarbejder til denne store opgave, men også andre af den meget ekspressive og engagerede kunstner kan se.
23. april – 29. maj Gabriel Bødker Johnson
Gabriel Bødker Johnson
Unge Gabriel stammer fra Vejle. Det er første gang han præsenterer sig selv som kunstner, for hvordan bliver man det? Han stiller spørgsmål til de små ting i livet og interesserer sig meget for forholdet mellem mennesker. Han forsøger at sætte tanker i gang ved hjælp af ord, farver, humor og abstrakte figurer.
11. juni – 10. juli
FRA MIT VINDUE
GRAFISK VÆRKSTED VEJLE
En sanse og fabulerende tilstand – se ud og se ind. Der leges med fragmenter og subjektive oplevelser. Udstillingen er påvirket af sommerens mangfoldighed af farver og åben for tilskuerens fortolkning.
16. juli – 14. august
Nis Schmidt
I anledning af sin 90 års dag viser Nis helt nye malerier. Billederne rummer træk fra hele Nis’ motivverden, men er desuden tilsat nye farver og kompositioner.
20. august – 18. september
Karen Lisbeth Rasmussen
De seneste 15 år har Karen-Lisbeth været engageret i at udvikle nye former for mursten og murværker, som hun kalder ”Levende Murværk”. For første gang vil man på denne udstilling få et samlet og dybere indblik i hendes virke.
24. september – 23. oktober
OLE MEJLVANG HEDEAGER
Hedeagers malerier udstråler på en gang rå energi og stor inderlighed. I både form og indhold beskæftiger hans værker sig med det menneskelige grundvilkår: Foranderligheden.
5. november – 4. december
KUNSTjulemarked 2022
Et stemningsfyldt Kunstjulemarked med et bredt udsnit af lokale og udenbys kunstnere, der udstiller med en smuk samling af keramik, grafik, foto, kunsthåndværk og billedkunst.
Udstillinger
Aktuelle
Køb kunsten
Tidligere udstillere
Ønsker du at udstille?
Aktiviteter
Årskalender
Foredrag
KunstturKunsttur
Bliv medlem
Sådan bliver du medlem
Medlemsfordele
Kontingenter
Vejle Kunstforening
Formål
Bestyrelsen
Historien
Møllen, Vejle
Kontakt, informationer
Vedtægter
Sponsorer
Kunstbutikken
Links